Luk

Leipzig-chef: Ingen startgaranti til ny angriber

| Bundesliga | 1 kommentar
Leipzig-chef: Ingen startgaranti til ny angriber
Foto: Getty Images

Infoboks

RB Leipzig - Wolfsburg
Bundesliga (19/10)
bet365 1,53 4,50 5,75
NordicBet 1,57 4,35 5,65
Oddset 1,55 4,30 5,60

RB Leipzig-chef Ralf Rangnick afviser blankt en fransk historie om, at Jean-Kevin Augustin har fået indskrevet en startgaranti i sin kontrakt.

De tyske vicemestre RB Leipzig har sikret sig det 20-årige angrebstalent Jean-Kevin Augustin fra Paris SG denne sommer foran en stribe andre bejlere.

Ifølge franske L'Equipe var en afgørende faktor, at tyskerne gik med til at indskrive en startgaranti til Augustin i hans kontrakt samt gav ham en sign-on-fee på 7,5 millioner kroner.

- Begge dele er naturligvis ikke rigtige. Man kan forstille sig meget hos os, men ingen spillere får en startgaranti. Vi er den helt rigtige klub for ham, og han er den rigtige spiller for os. Nu giver vi ham tid til at falde til, siger Leipzigs sportsdirektør Ralf Rangnick til Bild.

Augustin skal duellere med spillere som Yussuf Poulsen, Timo Werner og ligeledes indkøbte Bruma om pladserne i Leipzigs offensiv.


Af Mikael Blond

1 kommentar

MicSamp 09:37          
Han er et kæmpe talent
Torsdag 17. oktober
Onsdag 16. oktober