Luk

Leipzig-chef om Yussuf: Usædvanligt flot mål

| Bundesliga | 1 kommentar

Infoboks

RB Leipzig - Manchester United
Champions League gruppe H (08/12)
Oddset 2,60 3,80 2,50
bet365 2,62 3,75 2,45

RB Leipzig-træner Julian Nagelsmann roser Yussuf Poulsen for et usædvanligt flot mål, der ikke var nemt rent teknisk, siger han.

Yussuf Poulsen noterede sig et flot mål på en flugter, da RB Leipzig i weekenden slog Augsburg med 2-0.

Leipzig-træner Julian Nagelsmann var imponeret over danskerens fornemme kasse.

- Yussis mål var et usædvanligt smukt mål og må også medtages i valget om månedens mål. Med hans svagere venstre fod er det ikke så let rent teknisk, men det var meget værdifuldt, siger Nagelsmann til klubbens hjemmeside.

Leipzig-træneren mener, at sejren over Augsburg var fuldt fortjent.

- Vi var det bedste hold og forvente at vinde. Med henblik på den kommende fase er det nogle gange sekundært at spille godt, men vigtigere at hente point for at nå vores mål.

- Alle point er værdifulde, så selvfølgelig er vi glade for at få det maksimale ud af kampen, siger Nagelsmann.

RB Leipzig topper Bundesligaen med 10 point for fire kampe.


Af Sara Margren
Lørdag 5. december