LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Leipzig-chef: Vi er ekstremt skuffede

| RB Leipzig | 0 kommentarer
Highlights: Yussuf Poulsen scorede i Leipzigs Europa League-nederlag til Salzburg
Leipzig-chef: Vi er ekstremt skuffede
Foto: Getty Images
RB Leipzig-cheftræner Ralf Rangnick var meget skuffet over den præstation, hans hold leverede før pausen i torsdagens kamp mod Red Bull Salzburg.

De to søsterklubber RB Leipzig og Red Bull Salzburg bragede torsdag aften sammen i det tyske, og det blev gæsterne, der fik den bedste oplevelse ud af det møde.

Salzburg løb således med en 3-2-sejr, selvom klubben var ved at sætte sin 2-0-føring over styr.

I Leipzig-lejren var cheftræner Ralf Rangnick efter kampen chokeret over det niveau, der blev lagt for dagen i første halvleg.

- Vi er ekstremt skuffede over præstationen og resultatet i første halvleg. Først i anden halvleg begyndte vi at angribe kampen, som man skal, siger Ralf Rangnick ifølge Leipzigs hjemmeside.

- At vi kan gøre det bedre, så vi efter pausen. Det var meget bedre - i hvert fald i forhold til attitude. Nu skal vi sørge for at være mere kompakte, når vi møder Eintracht Frankfurt, og så skal vi levere en meget bedre kamp, siger Rangnick.

Yussuf Poulsen scorede til 2-2 for Leipzig i anden halvleg, men det var altså ikke nok.

Se alle kampe fra EM-kvalifikationen Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 19. marts