Hee-chan Hwang er blevet smittet med coronavirus, og sydkoreaneren er derfor gået i isolation, meddeler RB Leipzig onsdag.
Yussuf Poulsens RB Leipzig må i de kommende kampe undvære offensivspilleren Hee-chan Hwang.
Således oplyser Bundesliga-klubben onsdag, at sydkoreaneren er blevet testet positiv for coronavirus.
Hee-chan Hwang vil nu gå i karantæne derhjemme og altså holde sig væk fra træningsfaciliteterne i Leipzig, så han ikke risikerer at smitte andre spillere.
Den 24-årige frontløber kom til Leipzig fra søsterklubben Salzburg i sommer, og han har hidtil fået fem kampe i Bundesligaen, hvoraf de fleste har været kortere indhop.
— RB Leipzig English (@RBLeipzig_EN) November 18, 2020
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.