Luk

Leroy Sane opereret: Ude mindst et halvt år

| Manchester City | 5 kommentarer
Leroy Sane opereret: Ude mindst et halvt år
Foto: Getty Images

Infoboks

Shakhtar Donetsk - Manchester City
Champions League gruppe C (18/09)
NordicBet 10,00 6,05 1,32
Oddset 9,80 5,70 1,30

Manchester City ombejlede kantspiller Leroy Sane har søndag været en tur i Innsbruck for at blive opereret i det ene knæ.

Manchester Citys kantspiller Leroy Sane var søndag en tur i Innsbruck i Østrig for at blive opereret i det ene knæ, hvor han har haft problemer med korsbåndet siden Community Shield-kampen mod Liverpool.

Det skriver den tyske udgave af Sky Sports.

Operationen gik godt, oplyser mediet, som derefter citerer Bayern München-boss Karl-Heinz Rummenigge for, at den omstændighed, at Innsbruck og München ligger så tæt på hinanden, ikke har noget med sagen at gøre.

Den 23-årige tyske landsholdsspiller har igennem længere tid været i søgelyset hos Bayern München, som denne sommer har sagt farvel til deres to aldrende fløjraketter Franck Ribery og Arjen Robben. 

- Forhåbentlig er han tilbage i februar eller marts, sagde City-manager Pep Guardiola ifølge Sky Sports forleden, inden Sane blev opereret.


Af Thor Carlskov
Tirsdag 17. september