Luk

Lettet AK: Vi har stor tro på tingene

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Silkeborg 1-0
Superligaen Pulje 1
83' 1-0 Christian Jakobsen

Anders K. Jacobsen er uhyre lettet over den sene sejr mod Silkeborg, og SønderjyskE har en stor tro på tingene, siger frontløberen.

Frustrationerne var store i store dele af kampen, men SønderjyskE snuppede til sidst alle tre point i hjemmekampen mod Silkeborg.

Sejren glæder angriberen Anders K. Jacobsen, der oplever, at SønderjyskE har en stor tro på det.

- Det er en kæmpe lettelse, at vi fik scoret. Vi jagtede det i størstedelen af kampen, og vi kan jo se i tabellen, hvor meget de tre point betyder for os. Så jeg er sindssygt lettet og glad for udfaldet.

- Troen er stor, men vi tager én kamp ad gangen, og så må vi se, hvor det stiller os, siger AK til TV3 Sport umiddelbart efter kampen.

SønderjyskE har nu tre point ned til Lyngby, der mandag møder OB.


Af Martin Schmidt
Onsdag 15. juli
Tirsdag 14. juli