Luk

Lettet Aubameyang: Det har været rigtig hårdt

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Norwich 1-0
Premier League
66' 1-0 Pierre-Emerick Aubameyang

Arsenal tog sæsonens første sejr i Premier League mod Norwich, og kampens enlige målscorer, Pierre-Emerick Aubameyang, skjuler ikke, at ugerne har været hårde.

Det var tre meget tiltrængte point, som Arsenal løb med lørdag eftermiddag mod Norwich i Premier League.

Pierre-Emerick Aubameyang blev, som mange gange før, Arsenals matchvinder i 1-0-sejren, som sendte dem væk fra bunden af Premier League.

- Jeg er bare virkelig glad. Det var de første tre point af sæsonen. Det har været nogle hårde uger, og vi ville forsikre os, at vi vandt foran vores fans.

- Det har været rigtig hårdt. Når man taber kampe er spillerne de første, som bliver berørt. Vi havde ti dage til at forberede os og forandre ting, det gjorde vi, forklarer Aubameyang til BBC.

De tre point sendte Arsenal op over stregen som nummer 16 i Premier League.


Af Theis Fischer Brandt
Tirsdag 26. oktober