Luk

Lettet Maxsø efter kaos: Nu skal der ro på i BIF

| 3F Superliga | 9 kommentarer
Lettet Maxsø efter kaos: Nu skal der ro på i BIF
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Infoboks

Esbjerg fB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (22/09)
bet365 3,80 3,50 1,95
NordicBet 3,70 3,80 1,92
Oddset 3,80 3,65 1,95

Andreas Maxsø glæder sig over at være på plads i Brøndby IF, hvor han vil finde ro efter en kaotisk periode. Det siger han til Brøndby Indefra.

25-årige Andreas Maxsø er ny Brøndby IF-spiller. Det bekræfter Superliga-klubben mandag aften på appen Brøndby Indefra.

Her åbner den tidligere FC Nordsjælland-spiller op omkring skiftet, og han sætter ord på, hvilken forsvarsspiller klubben har købt.

- Det er en spiller, som har fået noget erfaring, som kommer tilbage og vil vinde og går forreste. Men først og fremmest er det holdet, man skal tænke på, og det er det, der er mit fokus nu. Vi skal have Brøndby tilbage på rette spor, siger han til Brøndby Indefra.

Stopperen har spillet ungdomsfodbold i klubben, og nu glæder han sig over at være en del af Superliga-mandskabet.

- Det bliver sjovt. Jeg spillede her, fra jeg var 5, til jeg blev 16. Jeg har været her mange gange og set Superligaen, og det bliver sjovt at træde inde foran Sydsiden og trække den gule trøje over hovedet.

Det har været et par kaotiske måneder for Andreas Maxsø, der efter kun seks kampe for KFC Uerdingen for nylig fik sin kontrakt ophævet med det tyske mandskab.

Det vil den 25-årige stopper lægge bag sig, og nu ser han bare frem til igen at spille fodbold.

- Ja, selvfølgelig (er han lettet, red.).Jeg er superglad for, at vi kunne blive enige. Det er vigtigt for mig at få ro på igen - især efter sidste to måneder. 

- Men igen, det vigtigste er, at vi kunne blive enige, og jeg ser frem til at træde på banen, fortæller han til Brøndby Indefra.

Andreas Maxsø har fået en kontrakt for de næste fire år.


Af Jonas Sand
Mandag 16. september