Luk

Lettet Sviatchenko vil i CL: Anden galakse

| Champions League | 5 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Young Boys 3-0
Champions League Kvalifikation
51' 1-0 Jordan Lefort
62' 2-0 Anders Dreyer
84' 3-0 Awer Mabil

Erik Sviatchenko var en lettet mand efter onsdagens stærke sejr over Young Boys. Nu vil han have FCM i Champions League-gruppespillet, der er en anden galakse end EL, siger han.

FC Midtjylland bankede Young Boys med 3-0, og derfor er man nu sikret et europæisk gruppespil, som var målet med kvalifikationen.

Men Champions League er stadig en mulighed, og det vil anfører Erik Sviatchenko opnå, siger han til TV3 Sport.

- CL er en anden galakse, og det bliver marginalerne, som skal gøre det. Det er to kampe mod et stærkt hold fra Slavia Prag, så vi vil gøre alt, hvad vi kan. Første mål er sikret, nu skal vi hele vejen til Champions League, siger Sviatchenko, der efter kampen var en lettet mand:

- Jeg er enormt lettet og stolt. Det var en fuldstændig enestående præstation på hjemmebane mod et så stærkt hold som Young Boys. Vi holdt dem rigtig langt væk fra noget som helst, så det var en europæisk præstation, som var virkelig højt niveau.

Sender I et statement med denne sejr?

- Overfor os selv, ja. Så må alle andre sige, hvad de vil. Jeg er bare glad for, at vi har kvalificeret os. 

FC Midtjylland møder i næste uge Slavia Prag tirsdag i næste uge.


Af Jonas Dalgård
Søndag 27. september