Luk

Levante fyrer træneren efter syv kampe

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Levante - Cadiz
La Liga (22/01)
Oddset 1,72 3,75 4,90
bet365 1,75 3,60 4,75

Det blev en kort fornøjelse for Javier Pereira som Levante-træner. Syv kampe blev det til, inden han fik sparket af klubbens ledelse. 

Levante har gang i en rædselsfuld sæson, hvor det endnu ikke er blevet til en sejr i de 15 første runder af La Liga. 

Det kostede i oktober Paco Lopez jobbet, da han blev fyret efter at have stået i spidsen for mandskabet i tre og et halvt år. 

Javier Pereira blev valgt som afløser, men hans ophold i klubben blev noget kortere. 

Syv kampe efter sin ansættelse, står han noteret for fire nederlag og tre uafgjorte, og det var tilsyneladende dråben for Levantes ledelse, der har valgt at fyre den 55-årige spanier. 

I første omgang overtager reserveholdstræneren Alessio Lisci tjansen med førsteholdet. 


Af Andreas Roesen
Mandag 17. januar