Luk

Levante og Valladolid delte efter vild halvleg

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Levante - Valladolid 2-2
La Liga
62' 1-0 Daniel Gomez
73' 1-1 Rubén Alcaraz
78' 1-2 Oscar Plano
83' 2-2 Roger

Det stod 0-0 ved pausen, men det endte alligevel med fire scoringer og et 2-2-resultat, da Valladolid gæstede Levante i La Liga. 

Levante var fredag aften værter, da Valladolid kom på besøg i La Liga. 

Gæsterne indtog inden kampen 16. pladsen med to point ned til nedrykningsstregen, mens hjemmeholdet var nummer 13 med 22 point – tre flere end Valladolid. 

Det blev en kamp med to vidt forskellige halvlege. 

Før pausen skulle man lede længe efter chancerne, hvor Valladolid dog var tættest på med to muligheder til Ruben Alcaraz, men hvor den ene afslutning strøg over mål, så reddede Aitor Fernandez i anden omgang.

Derfor sluttede første halvleg uden scoringer, men efter pausen faldt der til gengæld fire kasser. 

Efter en times spil bragte Danie Gomez Levante foran, da han modtog en flot tværpasning en meters penge inde i feltet, som han resolut bankede i nettet ved roden af den højre stolpe. 

Ti minutter senere svarede Ruben Alcaraz og Valladolid dog igen, da han erobrede bolden højt på banen. Her tog han et par træk mod mål, inden han trykkede den i nettet med en lumsk afslutning, der hoppede i nettet yderligt til venstre i målet. 

12 minutter før tid blev comebacket fuldført, da Pablo Hervias blev spillet i gennem i højre side. Han sendte bolden skråt tilbage til Oscar Plano på kanten af feltet, der trykkede første gang til den hoppende bold, der strøg i nettet til højre for Aitor Fernandez. 

Så lignede det pludseligt, at Valladolid ville snuppe alle tre point, men syv minutter før tid gjorde Roger Marti det til slutresultatet 2-2. 

Han modtog en bold i feltet, som han smart vippede forbi sin direkte oppasser, inden han bankede den i nettet. 


Af Andreas Roesen
Lørdag 27. februar