Luk

Leverkusen-chef: Tah blev uretfærdigt udstillet

| Landshold | 0 kommentarer

Infoboks

Holland - Nordirland
EM Kvalifikation Gruppe C (10/10)
NordicBet 1,25 6,45 11,00
Oddset 1,23 6,40 11,00

Jonathan Tah blev uretfærdigt udstillet som tysk syndebuk i pressen efter landsholdets 4-2-nederlag til Holland, siger Leverkusen-træner Peter Bosz.

Jonathan Tah var udfordret i det tyske landsholds 4-2-nederlag til Holland fredag aften, og han kronede en skidt indsats med et selvmål.

Men ifølge Tahs klubtræner i Leverkusen var den tyske presses behandling af spilleren ikke berettiget, og særligt Bilds fremstilling er under beskydning fra Bosz.

Han mener, at Jonathan Tah uretfærdigt blev udstillet som tysk syndebuk efter det sviende nederlag.

- Jeg fik det indtryk, at Tyskland havde tabt udelukkende på grund af Jonah (Jonathan Tah, red.), siger Peter Bosz ifølge det hollandske magasin Voetbal International.

 - Selvfølgelig spillede han ikke godt, men jeg mener også, at der var ti andre, siger træneren, der appellerer til at kigge på det større billede.

Den hollandske Leverkusen-chef mener også, at Tah rejste sig i tyskernes kamp mandag mod Nordirland, hvor han blev skiftet ind i stedet for en skadet Mathias Ginter efter 40 minutters spil.

- Det var en test for ham mentalt, som han klarede rigtig godt, pointerer Peter Bosz.

Det tyske mandskab vandt mandagens kvalifikationskamp mod Nordirland med 2-0.


Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september