Luk

Leverkusen sikrede førstepladsen med storsejr

| Europa League | 0 kommentarer

Bayer Leverkusen sikrede sig førstepladsen i Europa Leagues gruppe A med en stensikker 5-1-sejr på udebane mod AEK Larnaca. 

Bayer Leverkusen havde allerede sikret sig videre avancement i Europa League, men med en sejr over AEK Larnaca torsdag aften, kunne de sikre sig førstepladsen i gruppe A.

De kom bagud, men svarede hurtigt igen. Dominik Kohr lagde bolden i nettet efter fremragende Leverkusen-kombinationer, som fuldstændig satte Larnaca-defensiven.

Inden pausen blev det også 2-1 til Leverkusen, da Lucas Alario omsatte et straffespark til mål.

Efter pausen blev Kohr dobbelt målscorer. Indskiftede Leon Bailey serverede et hjørnespark på et sølvfad for Kohr, der headede bolden ind.

Men Leverkusen var ikke færdige. Først kom Paulinho på tavlen og siden lukkede og slukkede Lucas Alario med et flot langskudsdrøn, da han gjorde det til slutresultatet 5-1.

Bayer Leverkusen sikrede sig dermed gruppens førsteplads.

FC Zürich er videre sammen med Leverkusen. Torsdag aften spillede de 1-1 på udebane mod Ludogorets.


Af Nanna Møller Karlsen
Fredag 22. januar