Luk

Leverkusen-stortalent slog Podolski-rekord

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Bayer Leverkusen - Mainz 05 1-0
Bundesliga
62' 1-0 Florian Wirtz

Bayer Leverkusen-kometen Florian Wirtz er den yngste spiller nogensinde i Bundesligaen til at nå 10 mål, og han slår dermed Lukas Podolskis rekord.

Florian Wirtz.

Det navn kommer vi utvivlsomt til at støde på i europæisk topfodbold de næste mange år, for den blot 18-årige Bayer Leverkusen-komet har taget tysk fodbold med storm.

Offensivspilleren havde allerede en fin sæson sidste år for Leverkusen, men i denne sæson er han startet som lyn og torden og har skrevet sig ind i historiebøgerne.

Lørdag blev han matchvinder imod Mainz med sin 1-0-scoring, og nu er han i alt oppe på 10 mål i Bundesligaen.

Med sine 18 år og 145 dage er han den yngste spiller nogensinde til at nå 10 mål i Bundesligaen, og han slår Lukas Podolskis rekord på 18 år og 353 dage.

Florian Wirtz er i alt oppe på fem scoringer og fire assists i seks kampe for Bayer Leverkusen i denne sæson.


Af Sara Margren
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober