Luk

Lewandowski får højeste karakter på årets hold

| Bundesliga | 8 kommentarer

Infoboks

Mestrene Bayern München dominerer på sæsonens hold i Bundesligaen, hvor topscorer Robert Lewandowski får højeste karakter.

Bayern München endte med at vinde Bundesligaen med et solidt forspring til Dortmund, og det var blandt andet takket være en velsmurt offensiv maskine.

Her var polske Robert Lewandowski kronen på værket, og han blev da også ligatopscorer med sine 34 scoringer i den tyske liga.

Den fornemme målscoring giver Lewandowski den højeste karakter på sæsonens hold hos statistikmediet whoscored.com, der har fire af Lewandowskis holdkammerater med.

Det drejer sig om den 19-årige venstreback Alphonso Davies, som har nydt særligt store roser gennem foråret, ligesom Serge Gnabry, Thomas Müller og Joshua Kimmich er med blandt whoscored.coms udvalgte.

Andenpladsen Dortmund er tre spillere med. 20-årige Jadon Sanco får næsthøjeste karakter af alle med sine imponerende 17 mål og 17 oplæg i 32 kampe.

Han får selskab af Achraf Hakimi og Mats Hummels, der er på plads i forsvaret.

RB Leipzig har Timo Werner i angrebet og Marcel Halstenberg i forsvaret, mens sæsonens målmand er Yann Sommer fra Mönchengladbach.

Sæsonens hold i Bundesligaen:
Yann Sommer, Mönchengladbach

Achraf Hakimi, Dortmund
Mats Hummels, Dortmund
Marcel Halstenberg, RB Leipzig
Alphonso Davies, Bayern München

Serge Gnabry, Bayern München
Thomas Müller, Bayern München
Joshua Kimmich, Bayern München
Jadon Sancho, Dortmund

Robert Lewandowski, Bayern München
Timo Werner, RB Leipzig


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

deutsche 15:30          
Sommer? Ja har klaret det bedre end Bürki, men mangler på holdet Neuer, Alaba og Pavard
bruger 163744 16:43          
sommer har stået godt har haft mere at se til end Neuer og måske derfor han er på hold men enig om Neuer er en bedre keeper
Indspark med bolden 16:53          
Hvis Neuer er en "bedre keeper" så må han vel havde haft en relativ dårlig sæson, hvis han ikke kan komme på årets hold?

Han er jo åbenbart også overhalet af Ter Stegen -sidste sæsons kåringer- så hvad sker der egentlig?

Har han svært ved at komme op på det niveau, han havde inden sin langvarige skade?
(Ser kun Bayern, hvis det er i CL, og kun i kampe jeg er interesseret i, så det er ikke meget)
-den slags er jo desværre set før-
stern-des-südens 17:16          
Neuer er tilbage - ingen tvivl om det.
Selvom Bayern vandt med et fint forspring så har de jo reelt kun haft én god halvsæson. Den har bare været så fantastisk at den kunne afgøre det.

Jep, jeg er stor Bayern fan men vi har også været det bedst kørende hold i Europa i 2020 indtil videre. Også før Corona!
deutsche 17:25          
@indspark med bolden - Neuer er klart bedre keeper, men har ikke haft så meget at se til, Sommer har en redningsprocent på 76,1, men samtidigt er der scoret 25% flere mål mod Gladbach. Men mange chancer mod FCB opstår ikke Neuer har ofte forudset situation og bryder ind som en anden sweeper (derfor navnet sweeperkeeper)
Indspark med bolden 17:41          
@deutsche

Ok, har altid synes han var klasse, og mener også han stadigvæk er en Top 10 keeper i verden, men det er bare som om, at han er røget lidt ud af en Top 3 materiale efter sin skade (IMO)

Og så er jeg simpelthen bare noget overrasket over, at en som Sommer slår ham i BL -ift. årets hold-, men ser som sagt ikke rigtigt BL, det skulle da lige være Bayern-Dortmund kampene, og her husker jeg Dortmund, som nærmest fornærmende ringe, i den sidste kamp jeg så (mener det blev 4-0, og som jeg husker det, så var der tale om klasse forskel i den kamp) så lige i den kamp var han ikke voldsomt overbebyrdet
hfn 00:27          
I er ret enige, Sommer har gjort sit til BMG er med i CL, men mener også Neuer er af en anden kaliber. Og Bayern mod Dortmund, i efteråret var det storsejr i München til Bayern, de vandt efter Corona også over Dortmund (1-0).
Mandag 6. juli