Luk

Lewandowski meldes skadet inden topbrag

| International | 7 kommentarer

Infoboks

Wolfsburg - Bayern München
Bundesliga (17/04)
Oddset 3,70 3,85 1,92
bet365 3,50 4,00 1,90

Robert Lewandowski er ude i op til ti dage, efter han kom slemt til skade med sit knæ for Polen søndag. Han er derfor tvivlsom til Bundesliga-opgøret mod RB Leipzig.

Der er dårlige nyheder til både Polens- og Bayern Münchens fans, da Robert Lewandowski nu er blevet meldt skadet af det polske fodboldforbund.

Det meddeler de mandag på deres hjemmeside.

Her fortæller de, at polakken har beskadiget ledbåndet i det højre knæ, og derfor kommer han til at sidde ude i de næste fem/ti dage. Han er derfor ikke med i Polens landskamp på onsdag, hvor de tørner sammen med England.

Lewandowski er nu vendt hjem til München, hvor han vil gennemgå yderligere behandling, men her er tiden imod Bayern-klubben. På lørdag skal de nemlig møde RB Leipzig i et topbrag i den tyske Bundesliga.

Den kamp kan meget vel få en betydning for, hvem der løber med mesterskabet, men det ser ud til, at Bayern må undvære deres stjerne angriber.

32-årige Robert Lewandowski står i denne sæson noteret for 35 mål i 25 Bundesliga-kampe.


Af Raymund Nelausen
Torsdag 15. april