Luk

Lewandowski sikrede Bayern point i premiere

| Bundesliga | 10 kommentarer

Infoboks

Mönchengladbach - Bayern München 1-1
Bundesliga
10' 1-0 Alassane Plea
42' 1-1 Robert Lewandowski

Bayern München måtte nøjes med et enkelt point i sæsonens første Bundesliga-opgør, da de blot fik 1-1 mod Mönchengladbach. 

Fredag aften blev den nye Bundesliga-sæson indledt, da de forsvarende tyske mestre fra Bayern München var på besøg på Borussia-Park, hvor Mönchengladbach tog imod Julian Nagelsmanns tropper.

Og det var netop Nagelsmanns første kamp i spidsen for Bayern-mandskabet, men han fik den værst tænkelige start efter ti minutter af kampen.

Her formåede hjemmeholdet nemlig at skabe stor jubel på Borussia-Park, da Alassane Plea blev sæsonens første målscorer i Bundesligaen. 

Her slog Gladbach til på en omstilling, hvor franskmanden uden problemer kunne passere Manuel Neuer. Av en start for Bayern, der fortsat har store defensive problemer, som også var tilfældet i den seneste sæson.

Dengang gjorde det dog ikke det store, da Robert Lewandowski nok skulle score tre/fire mål i løbet af en kamp, og han formåede også fredag aften at udligne for Bayern München kort tid før pausen.

Her slog Joshua Kimmich et hjørnespark mod forreste stolpe, hvor polakken kom løbende og helflugtede bolden ind i netmaskerne til 1-1.

Det var lige, hvad Nagelsmann og co. havde brug for, og derfor var de på jagt efter de tre point efter pausen.

Og selvsamme Lewandowski var tæt på at gøre det til 2-1, da han efter 52 minutter formåede at sende et hårdt hovedstød afsted mod mål, men denne gang var Yann Sommer parat og afviste den historiske polak.

Det var Bayern, som sad på spillet efter pausen, hvor de spillede sig frem til en masse chancer. Gladbach-defensiven forsvarede dog heroisk, hvor især Sommer spillede en flot kamp og havde flere vigtige redninger.

Gladbach havde dog også sine muligheder, når de formåede at slå til på omstillinger, men de havde problemer med at blive en stor nok trussel nede foran Neuers mål, og dermed var det fortsat status quo.

Der kom dog ikke flere mål i opgøret, og dermed indledte Mönchengladbach og Bayern München den nye Bundesliga-sæson med at spille 1-1.


Af Raymund Nelausen

10 kommentarer

bruger 132927 22:31          
Det var ikke overbevisende af BM og Julian. Håber det bliver bedre i løbet af sæsonen, ellers går mesterskabet andet steds hen.

Flot spillet af BMG, de stod godt i forsvaret, og sikke chancer de havde
Fl@skebøf 22:36          
Gladbach på udebane er altid svært. Men enig, det var for usikkert i forsvaret.
tænkligeoverdet 22:59          
Upamecano laver to stensikre straffe til sidst. Vanvid der ikke peges på pletten.
RasLas1997 23:01          
Synes ikke, at den sidste var til straffe, men den første var meget tydelig.
Dres 23:26          
Bayern bonus. Så længe de får dommerhjælp, så bliver det svært for andre at vinde mesterskabet. Bayern behøver ikke hjælp.
deutsche 00:05          
@dres hvad er det for noget vrøvl, kan godt være der var straffe, nogen der har bedre kameravinkler mente det ikke, men efter Gladbach mål burde FCB havde scoret en 4-5 stykker, en vis hr. Sommer var dog i vejen - det afgjorde kamp
Dres 00:33          
@deutsche

Det ændre intet ved, at Gladbach også spillede en fin kamp, og havde chancerne til at tage alle tre point.

At Bayern brænder for meget i denne kamp, og at Sommer stod godt, kan vi sagtens blive enige om.

Men når Bayern har sådan en dag, og modstanderen gør det meget godt, så nytter det ikke også at give Bayern dommerhjælp. Så er det klart, at det bliver svært for alle andre, når Bayern lige er et niveau over dem alle.

Så får man ikke en spændende mesterskabskamp, hvis man fra dommernes side vælger at give lidt Bayern bonus oven i hatten.
Søndag 24. oktober