I bold.dk-podcasten LIGE PÅ vender panelet forårets succeser og skuffelser, og de peger på FC Midtjylland-stjernen Pione Sisto som det største flop
FC Midtjyllands største, offensive stjerne Pione Sisto har haft et skuffende forår og er den spiller i Superligaen, der har været det største flop, mener LIGE PÅ-panelet.
- Jeg havde meget store forventninger til ham. Han har ikke spillet 90 minutter en eneste gang, han har været ind og ud af holdet og har sågar været helt ude af truppen.
- Hans potentiale er så højt, at han skal kunne give mere til ligaen. Det er ærgerligt at se en så stor profil falde igennem i foråret, siger Jesper Christiansen.
Medværtskollega Mikkel Beckmann er lige så rystet over Sistos elendige forårssæson.
- Han er i sin bedste fodboldalder som 27-årig og burde være på toppen af sin karriere, men han har aldrig været dårligere. Han trækker alt tempo ud og vender og drejer rundt om sig selv.
- Det virker som om, han har mistet lysten på et tidspunkt, hvor han skulle shine og være en afgørende faktor, siger Mikkel Beckmann.
Hør hele podcasten,, hvor panelet også peger på forårets spiller og træner, herunder.
LIGE PÅ er bragt i samarbejde med MobilePay og Discovery+.
5 kommentarer
Blive og kæmpe for holdet?
Udlejning til evt Brentford? Måske det kan give ham lidt blod på tanden igen? (Ja ja jeg er godt klar over niveau-diskussionen)
Sælges til bestprice som i bedste tilfælde kan være 50% af den seneste pris FCM gav for ham forrige sommer)
Interessen for at præstere på et højt niveau har han vel ikke mere.
Pione skal nok komme til at bidrage stort i næste sæson. Bare vent og se!