Luk

Lille-keeper afløser skadet Lloris i Frankrig-trup

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Frankrig - Tyrkiet
EM Kvalifikation Gruppe H (14/10)
bet365 1,40 5,00 9,00
NordicBet 1,44 4,50 7,95
Oddset 1,43 4,40 7,65

Hugo Lloris trækker sig fra den franske landsholdstrup med en skade, og han bliver erstattet af Lille-keeperen Mike Maignan. Det oplyser det franske fodboldforbund.

Hugo Lloris måtte udgå tidligt i lørdagens Premier League-kamp mellem Brighton og Tottenham, da han landede uheldigt ned på sin arm og blev båret fra banen med iltmaske.

Han blev kørt direkte på hospitalet, men det vides endnu ikke, hvor lang en pause der venter ham. Sikkert er det dog, at han ikke kommer i kamp for Frankrig i de næste uger.

Han var ellers udtaget, men på grund af skaden har han trukket sig fra truppen. Det oplyser det franske fodboldforbund på Twitter.

- Hugo Lloris blev skadet for Tottenham lørdag og kan ikke deltage i de næste to kampe for Frankrig. Han bliver erstattet af Mike Maignan fra Lille, lyder det.

Frankrig skal møde Island og Tyrkiet i EM-kvalifikationen i de kommende uger, men det bliver altså uden landsholdets førstekeeper.


Af Jonas Sand

2 kommentarer

PsykoGooner 20:13          
Lille keeper... Man må da håbe han kan hoppe højt så?
cagoda 20:45          
hvad er minimumsgrensen 150 cm?
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober