Luk

Lindelöf efter 1-1 mod Norge: Jeg var elendig

| EM | 7 kommentarer
Lindelöf efter 1-1 mod Norge: Jeg var elendig
Foto: Getty Images

Manchester United-spilleren Victor Lindelöf var langt fra tilfreds med sin indsats i Sveriges kamp mod Norge søndag.

Victor Lindelöf og resten af det svenske mandskab måtte nøjes med 1-1, da nabolandet Norge søndag aften kiggede forbi Stockholm.

De gulklædte havde dog sat næsen op efter mere, og Manchester United-stopperen var voldsomt skuffet over sin egen præstation.

- Jeg ser på mig selv først, og jeg spillede en helt elendig kamp, siger Victor Lindelöf ifølge fotbollskanalen.se.

- Jeg har meget høje krav. Jeg havde vel to pasninger frem i banen til vores angribere. Jeg skal være i stand til at tage fat i spillet og styre det bagfra, men det gjorde jeg ikke, siger Lindelöf.

Han var dog ikke kun hård ved sig selv.

- Alle kunne have gjort det bedre. Vi bør være i stand til at spille forbi deres pres, men vi udnyttede det ikke. Jeg er irriteret, og det her var nok den dårligste landskamp, jeg har været med til.

Sverige er på andenpladsen i EM-kvalifikationens gruppe F. Spanien fører.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

7 kommentarer

LaPioche 16:01          
Hvis Tuanzebe gør det godt i EL, kan han hurtigt komme under pres på sit klubhold. Ikke nogen god sæsonstart efter han ellers fik lavet lidt af et comeback sidste år.
Bookel82 16:57          
befriende udtalelse!
Slettet(220030191409) 17:18          
Hvis Tuanzebe gør det godt i EL, kan han hurtigt komme under pres på sit klubhold. Ikke nogen god sæsonstart efter han ellers fik lavet lidt af et comeback sidste år.
Enig, han skal klart steppe op, men tyder på han er klar over det...
Toggle 21:53          
Comeback? Han var fast mand i det dårligste United forsvar i 40år. Jeg ved ikke helt hvad du mener? Han er pivringe
LaPioche 11:46          
Comeback? Han var fast mand i det dårligste United forsvar i 40år. Jeg ved ikke helt hvad du mener? Han er pivringe
Og Martial var fast mand i det dårligste angreb i mands minde i 15-16. Men han gjorde det jo stadig meget godt, ikke? Luke Shaw var også fast mand i selv samme forsvar sidste år, og gjorde det ligeledes godt.

Men vi har jo haft den 100 gange før, så du ved godt, hvad jeg mener. Du er bare ikke enig og fred være med det. I almindelighed er det forholdsvis anerkendt at Lindelöf havde en god sæson sidste år og revancherede sig selv. Ligesom der nok også er enighed om, at han er startet skidt ud i år.
Toggle 21:37          
I almindelighed? Jeg ser da mange der mener at lindelof bare er middelmådig - senest mand på stammen er rio. Så jeg ved ikke hvor almindeligt det er at påpege at han havde en god sæson sidste år. Han havde en god sæson sammenlignet med sæsonen inden, men der skulle virkelig heller ikke meget til at gøre det bedre. Og du kan jo slet ikke sammenligne en ve back med en midterforsvar når man taler skyld i mål?
LaPioche 14:04          
Den selv samme Rio Ferdinand der roste ham for at vende sin karriere i sidste sæson?
https://www.90min.com/posts/6310895-rio-ferdinand-on-how-victor-lindelof-has-flourished-what-man-utd-need-in-a-new-centre-back

At Rio så kritiserer ham for sine præstationer i denne sæson følger jo meget god i tråd med, hvad jeg skrev. At han fortjener ros for sidste sæson og ris for denne sæson.

Jeg sammenligner heller ikke Lindelöfs og Shaws andel i mål - hvor ser du det henne? Nu finder du jo bare på ting. Jeg siger, at man godt kan have en god sæson individuelt selvom den enhed, man er en del af, ikke har en specielt god sæson.
Lørdag 21. september
Fredag 20. september