Brøndby har solgt profilen Jesper Linstrøm til Eintracht Frankfurt, og dermed forlader han hjerteklubben efter en forrygende sæson på vestegnen.
Lindstrøm takker især fansene, for de har stor andel i, at han nu får sin udlandsdrøm opfyldt, siger han.
- Jeg vil starte med at sige tak. Tak for alle de år, jeg har haft i Brøndby IF, og alle de mange mennesker, der har hjulpet mig og været der for mig, siger Lindstrøm.
- Jeg er meget taknemmelig for hele min tid i klubben, og jeg er både stolt og glad for alle de minder, jeg har fået sammen med en masse gode mennesker i Brøndby IF. Dem vil jeg aldrig glemme.
- Jeg kommer heller aldrig til at glemme sidste sæson. Selvom mine minder med Brøndby IF går meget længere tilbage end min debut på Superliga-holdet, var det en kæmpestor drøm at hæve trofæet på Brøndby Stadion og fejre guldet sammen med fansene. Det var helt vildt, og der går lang tid, før jeg kan tænke på det uden at få kuldegysninger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fansene fortjener selvfølgelig også en stor tak. Måske den største. I har en kæmpe andel i, at jeg kan få lov til at udleve min drøm om at komme til udlandet, og jeg er så taknemmelig for jeres opbakning i tykt og tyndt.
- I gør Brøndby IF til den helt specielle klub, den er, og jeg er stolt over at kunne kalde mig Brøndby-fan, når nogen spørger.
21-årige Jesper Lindstrøm kom til Brøndby som U13-spiller og nåede 65 kampe med 15 mål og 15 oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Eintracht Frankfurt
3F Superliga






















