3F Superliga -Lindstrøm længes: Fodbold er vores liv
2020-04-20 08:30:02
Foto: Getty Images

Lindstrøm længes: Fodbold er vores liv

Jesper Lindstrøm er glad for at kunne se sine holdkammerater igen, men Brøndby-talentet savner sin normale hverdag umådelig meget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

3F Superligaen er blevet sendt til tælling af coronavirussen, hvorfor der primært står løbetræning og fysisk træning på menuen rundt omkring i klubberne.

Det gælder blandt andet i Brøndby, hvor den 20-årige offensivspiller Jesper Lindstrøm længes efter sin normale hverdag som fodboldspiller.

- Alle spillere og fans savner fodbold helt sindssygt meget. Det er vores liv, så den her periode er ikke særlig sjovt for nogen, siger Jesper Lindstrøm til bold.dk.

- Jeg får løbet en masse for at holde mig i gang så godt som muligt, og så får jeg ellers hygget med familien. Jeg var en tur i sommerhus, hvor jeg kunne få tankerne lidt væk og finde nogle nye løberuter, så det ikke hele tiden er det samme sted, man løber.

Brøndby er vendt tilbage til træningsbanen, men heller ikke dér er tingene, som de plejer.

- Vi har trænet i mindre grupper et par gange, men det er stadigvæk meget individuel træning, når der er de her forholdsregler, vi skal tage.

- Det har været fedt at se sine holdkammerater og få lidt gang i det sociale igen, så man ikke bare går i seng, og så står man op og skal ud og løbe i en skov alene, siger Jesper Lindstrøm.

Brøndby-talentets nuværende kontrakt løber til sommeren 2021, men offensivspilleren fortalte i januar, at han forventer, at den bliver forlænget.

Jesper Lindstrøm ønsker dog hverken at kommentere på sin egen kontraktsituation eller det faktum, at Brøndby-truppen har accepteret en lønnedgang på 20 procent i de næste tre måneder.

I de seneste dage har Jesper Lindstrøm repræsenteret Brøndby i den velgørende FIFA 20-turnering Stay and Play Cup, som han røg ud af i semifinalen mod Jesper Karlström fra Djurgården.

Svenskeren måtte dog se sig slået i finalen mod FC Københavns Mohamed Daramy, som dermed blev den første vinder af turneringen, der indsamler penge til bekæmpelsen af coronavirus.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce