Luk

Lindstrøm med flot oplæg i Frankfurt-nedtur

| Bundesliga | 1 kommentar

Jesper Lindstrøm assisterede på flot vis til 1-0-målet for Frankfurt, der dog smed føringen og tabte 2-3 til Hoffenheim, der nu er nummer fire i Bundesligaen.

Jesper Lindstrøm var med fra start, da han og holdkammeraterne lørdag lagde vejen forbi Hoffenheim, som fortsat var uden skadede Jacob Bruun Larsen og Robert Skov.

Begge hold kom til kampen med flere sejre i ryggen, men fra kampens start var det Frankfurt, der var bedst.

Tidligt var Lindstrøm tæt på at opsnappe en dybdebold, der kunne blive til noget farligt, men den tidligere Brøndby-profil nåede akkurat ikke bolden.

Men det var en advarsel til Hoffenheim, for efter et kvarter kom Frankfurt foran, og Lindstrøm havde næstsidste fod på målet.

Et hjørnespark blev taget kort af Lindstrøm, der spillede et-to med en holdkammerat, så han på forrygende vis kunne brage et indlæg ind foran mål. Her kom Rafael Borre først på bolden, og han dirigerede flot bolden i mål til 1-0.

Frankfurt var siden tæt på at øge, men efter 20 minutter var det som om, at værterne vågnede.

Hoffenheim satte en strålende periode sammen, og det gav en scoring efter 25 minutter, da Dennis Geiger scorede et fantastisk langskudsmål til 1-1. Han fik bolden lagt skråt tilbage fra kanten af feltet, og så hamrede han bolden i det lange hjørne.

Det blev endnu bedre for Hoffenheim, da Georginio Rutter nettede til 2-1 efter en halv time. Han fulgte op, da Kevin Trapp på noget sløj vis sendte en returbold ud midt i feltet.

Hoffenheim holdt føringen til pausen.

I første minut af anden halvleg skulle Jesper Lindstrøm have haft et oplæg mere, da han spillede Borre fri på ny, men det endte uforløst.

I stedet kunne Hoffenheim øge til 3-1 efter en times spil, da Diadie Samassekou sparkede på kassen fra feltkanten. Bolden tog en afretning og snød Kevin Trapp, og så lignede det, at der var en sikker sejr på vej til værterne.

Men gæsterne kæmpede videre – dog uden Jesper Lindstrøm, der var skiftet ud kort før 3-1-målet.

13 minutter senere skabte Frankfurt nemlig nyt liv i opgøret.

I det 71. minut sendte Filip Kostic et godt indlæg ind foran mål, hvor Paciencia på utrolig vis tog bolden ned med brystkassen, mens han holdt sin oppasser væk. Mens bolden var i luften hamrede Paciencia til bolden, der blev smadret i netmaskerne til 2-3.

Til sidst skabte Frankfurt flere fine muligheder, men Hoffenheim lukkede af, og så endte det med en 3-2-sejr.

Dermed er Hoffenheim nu nummer fire, mens Frankfurt er nummer 13.

Andetsteds tabte Frederik Winther og Augsburg 2-3 til VfL Bochum.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 19. januar
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:35
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
00:29
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:27
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:21
AFCON 2022
00:18
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
00:17
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
00:16
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
00:13
Duelund blev pokalhelt for Nijmegen
00:08
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
00:06
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
00:05
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
00:01
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:59
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:59
Stolt Frank: Vi smadrede United undervejs
23:55
Vejle-talent hevet op: Har en god fysisk pakke
23:52
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:49
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:47
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:45
Valencia spændte ben for Sevilla i Real-jagt
23:45
Vanvid: Tottenham vendte 1-2 til 3-2 i overtiden
23:44
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:44
United skød Jonas Lössl i sænk i PL-debut
23:40
Fantom-kasser reddede Inter i Coppa Italia
23:36
F.C. Internazionale - Campione D´Italia
23:35