Luk

Lionel Messi får fire kampes karantæne

| VM | 65 kommentarer

Infoboks

Lionel Messi har fået karantæne i de kommende fire kampe for Argentina, efter han har fornærmet en linjedommer i kampen mod Chile.

Da Argentina i sidste uge vandt 1-0 over Chile i VM-kvalifikationen, blev Lionel Messi i slutningen af kampen tosset på den ene linjedommer, efter der var dømt frispark imod ham.

Kampens dommer skrev ikke noget om det i rapporten, men FIFA gik ind i sagen og har nu tildelt Messi en karantæne på fire kampe.

FIFA skriver på forbundets hjemmeside, at Messi dømmes for at have brugt upassende sprogbrug over for en dommer.

Messis karantæne gælder øjeblikkeligt, og han må derfor ikke deltage i Argentinas kamp mod Bolivia, som skal spilles tirsdag aften klokken 22.00 dansk tid.


Af Mikkel Nøhr
Mandag 18. oktober