I slutningen af april blev Alex Oxlade-Chamberlain alvorligt knæskadet, og det endte med at koste ham deltagelsen i sommerens VM-slutrunde i Rusland.
Englænderen har indtil nu siddet ude i hele indeværende sæson, men nu ser det ud til at lysne på skadesfronten.
Oxlade-Chamberlain er nemlig blevet indlemmet i Liverpools trup til Champions League-opgørene mod Bayern München og kan dermed potentielt få comeback i den røde trøje, skriver Sky Sports.
Før sæsonen var det ellers forventet, at midtbanespilleren ville misse hele sæsonen, men i december åbnede Jürgen Klopp op for, at han kunne komme i aktion inden sommerpausen.
25-årige Oxlade-Chamberlain skiftede fra Arsenal i 2017, og det er indtil videre blevet til 42 kampe for Liverpool.



Liverpool
Champions League






























