LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Liverpool legede sig til storsejr over West Ham

| Premier League | 33 kommentarer
Highlights: Storspillende Liverpool smadrede West Ham 4-0
Liverpool legede sig til storsejr over West Ham
Foto: Getty Images

Infoboks

Liverpool - West Ham 4-0
Premier League
19' 1-0 Mohamed Salah
45' 2-0
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!
Mohamed Salah, Sadio Mane og Daniel Sturridge kom på tavlen, da Liverpool hentede en overlegen 4-0-sejr over West Ham i Premier League.

Liverpool åbnede lørdag deres sæson i Premier League med en hjemmekamp mod West Ham, og her var flere nyindkøb med fra start.

Alisson havde forvist Loris Karius til bænken, mens Naby Keita også fik sin debut fra start. Joe Gomez udgjorde midterforsvaret sammen med Virgil van Dijk, og så var det naturligvis den giftige trio i front: Mohamed Salah, Roberto Firmino og Sadio Mane.

Hos West Ham var der også flere  nye ansigter i startopstillingen, herunder Jack Wilshere, Mark Noble, Declan Rice og Felipe Anderson.

Liverpool kom ud, som de sluttede sidste sæson: Med sprudlende spil og masser af energi. 20 minutter skulle holdet bruge, før de havde scoret sæsonens første mål.

Andrew Robertson smed et milimeterpræcist indlæg i feltet, som Mohamed Salah akkurat fik tåen på, og så stod det 1-0 til Liverpool.

Trent Alexander-Arnold havde herefter et frisparksforsøg, og Salah var også tæt på at øge føringen, men det blev angrebsmakker Sadio Mane, der stjal rampelyset.

I første halvlegs overtid lagde James Milner bolden til rette for Mane, der nemt kunne sparke bolden i mål til 2-0, der også var stillingen ved pausen.

West Ham havde det svært i kampen, men i starten af anden halvleg noterede London-klubben sig et godt forsøg. Et hjørnespark endte hos Michail Antonio, men hans skud fløj forbi målrammen.

Efter 53 minutter punkterede Liverpool kampen. Sadio Mane var igen på spil efter oplæg af Roberto Firmino, og dette kom West Ham ikke tilbage fra.

Liverpool løftede foden en anelse fra speederen og satte Jordan Henderson, Daniel Sturridge og Xherdan Shaqiri ind - sidstnævnte til sin debut.

Kort før tid blev det så også 4-0. Et hjørnespark blev forlænget af en West Ham-spiller og landede hos indskiftede Sturridge, der pandede bolden i nettet på sin første berøring i kampen.

Jürgen Klopp og kompagni kørte 4-0-sejren sikkert i land og gav dermed Liverpool den bedst tænkelige start på den nye Premier League-sæson.

Stream Arsenal – West Ham på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren
Torsdag 16. august
Onsdag 15. august