Luk

Liverpool overmandede ivrige Genk

| Champions League | 25 kommentarer

Infoboks

Genk - Liverpool 1-4
Champions League gruppe E
2' 0-1 Alex Oxlade-Chamberlain
57' 0-2 Alex Oxlade-Chamberlain
77' 0-3 Sadio Mané
87' 0-4 Mohamed Salah
88' 1-4 Stephen Odey
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Liverpool med Alex Oxlade-Chamberlain i spidsen fik onsdag aften sin sag for i en 4-1-sejr mod et bravt kæmpende Genk-mandskab, som dog måtte bøje sig for overmagten.

De belgiske mestre fra Genk fik en svær start på årets Champions Leauge, da de i åbningskampen tabte 6-2 til Salzburg.

Det skulle de forsøge at råde bod på, da Premier Leagues førerhold Liverpool onsdag aften kom på besøg i Champions Leagues gruppe E.

Liverpool havde tilbagevendte Mohamed Salah med fra start, ligesom den tidligere FC Midtjylland-spiller Paul Onuachu startede inde for Genk.

Onuachi og Genk fik imidlertid ikke en god start på kampen.

Bolden var knap givet op, før Genk-keeper Gaetan Coucke måtte hente bolden ud af eget net.

Efter bare to minutters spil modtog Alex Oxlade-Chamberlain bolden lidt uden for Genks feltet. Genk-forsvaret gav Oxlade-Chamberlain god plads, og den brugte englænderen til at sende et fladt skud i nettet. 1-0 til Liverpool efter to minutters spil.

Den hurtige Liverpool-scoring kunne tyde på, at aftenens kamp ville blive en rundbarbering af de belgiske mestre, men sådan forholdt det sig ikke.

Belgierne bed fra sig. Først havde Paul Onuachu en friløber, som han placerede lige på Alisson i Liverpool-målet.

Kort efter havde Ito et gennembrud, men han faldt over sine egne ben i skudøjeblikket, og så klarede Liverpool foreløbig frisag.

Efter 27 minutters spil headede Samatta bolden i nettet for Genk, og så brød jublen løs. Dog kun for en stund, for det viste sig, at målet skulle underlægges gennemgang af VAR.

Her viste det sig, at en Genk-spiller havde været offside i opspillet, og så var stillingen igen 1-0 til Liverpool, hvilket holdt til pauseteen.

Genk kom ud til anden halvleg med god energi, men de gode intentioner rakte ikke langt nok i anden halvleg.

Først skruede Alex Oxlade-Chamberlain sin anden scoring i mål, da han via overliggeren krøllede et flot indersidespark nettet.

Ti minutter før tid lukkede Sadio Mané endegyldigt opgøret. Mohamed Salah assisterede sin kollega i angrebet, som flot løftede bolden over Genk-målmanden til 3-0.

Kort før tid fik også Mohamed Salah bidraget til scoringerne, da han køligt afsluttede til 4-1. 

Så gjorde det ikke så meget for Liverpool, at Genks Stephen Odey reducerede til 4-1 i overtiden.

Med sejren har Liverpool skes point efter tre kampe, imens de belgiske mestre fra Genk må nøjes med ét enkelt point.


Af Benjamin Alexander Helbo
Onsdag 22. januar