Luk

Liverpool slog Mæhle og co. og strøg til tops

| Champions League | 4 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Genk 2-1
Champions League gruppe E
14' 1-0 Georginio Wijnaldum
41' 1-1 Mbwana Samata
53' 2-1 Alex Oxlade-Chamberlain
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Joakim Mæhle spillede hele kampen, da Liverpool slog Genk med 2-1 uden at rulle sig ud for alvor. 

Joakim Mæhle var rykket frem som højre kant, da Genk med en bænket Paul Onuachu tirsdag gæstede de forsvarende mestre Liverpool i Champions League.

Liverpool vandt det omvendte opgør med 4-1 for to uger siden, og det begyndte også ganske fint for værterne denne aften.

Efter et lille kvarter sled anfører James Milner sig frem til et indlæg, og efter lidt pingpong kunne Georgino Wijnaldum prikke bolden op i nettaget fra tæt hold.

Naby Keita og Mohamed Salah missede muligheder for at udbygge føringen, og efter 41 minutter blev det i stedet 1-1, da Mbwana Samata flot steg til vejrs ved forreste stolpe efter et hjørnespark og pandede bolden i nettet.

Hvert hold havde et godt forsøg mere inden pausen, men det var 1-1 efter 45 underholdende minutter.

Liverpool genfandt fatningen fra anden halvlegs start, og efter 53 minutter broderede de sig igennem belgiernes defensiv, og Salah fandt i feltet Alex Oxlade-Chamberlain, der drejede rundt og sparkede favorittere foran.

Liverpool var i nogenlunde kontrol og også ivrige for at komme med 3-1, men gæsternes stod i mod og efter 80 minutter var Bryan Heynen endda tæt på en udligning, men Alisson tog fra for værterne.

2-1 sluttede det, og Liverpool har dermed ni point efter fire kampe i gruppen, hvilket sender dem forbi Napoli, der kun fik 1-1 mod Salzburg. 

 


Af Mikael Blond
Onsdag 22. januar