Luk

Liverpool-talent: Neymar har inspireret mig

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Liverpools Harvey Elliot har haft Neymar som sin store inspiration gennem ungdsomsårene, siden brasilianeren slog i gennem i Barcelona. 

Harvey Elliot kunne meget vel blive den næste store engelske spiller i Liverpool-trøjen, efter han i denne sæson for alvor har snuset til førsteholdstruppen trods sine blot 17 år. 

Den unge kantspiller fortæller til Liverpool Echo, at han i sine unge år så op til Liverpool-legenden Steven Gerrard, men at Neymar var hans inspirationskilde. 

- Da jeg var lidt yngre, så var Neymar min inspiration. Han brød i gennem hos Barcelona, hvor jeg husker, at jeg sagde til min far: "Den her gut kommer til at blive en af de bedste i verden en dag". 

- Måden som Neymar bevæger sig og dribler på, det prøver jeg at tilføje til mit spil. Men hvis jeg skal vælge, hvem jeg så op til, så er det Steven Gerrard. Han er en Liverpool-legende, siger Elliot til Liverpool Echo. 

Harvey Elliot har spillet otte førsteholdskampe for Liverpool, siden han skiftede dertil fra Fulham sidste sommer. 


Af Andreas Roesen
Torsdag 6. august