Luk

Lodberg stopper - Simon P. bliver SE-assistent

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (26/07)
Oddset 2,25 3,25 3,40
bet365 2,20 3,40 3,30

Niels Lodberg har meddelt, at han ønsker at stoppe i SønderjyskE som assistenttræner. I stedet overtager Simon Poulsen rollen. 

Niels Lodberg stopper som assistenttræner hos SønderjyskE efter eget ønske. Det meddeler klubben fredag. 

I stedet overtager Simon Poulsen, der hidtil har været assistent- og transitionstræner.

Simon Poulsen forlænger samtidigt sin aftale til 2024 og bliver dermed fuldtids assistenttræner. 

- Vi har haft nogle samtaler med Niels Lodberg, efter sæsonen sluttede, og vi er blevet enige om, at vi stopper samarbejdet. Det sker i gensidig forståelse og med respekt for hinanden.

- Vi har været meget glade for at have Lodberg i klubben, men nu er vi kommet til en skillevej, hvor vi har sagt pænt tak for denne gang til hinanden. Vi takker ham for årene i SønderjyskE og ønsker ham alt det bedste på sin videre færd, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen.

- Heldigvis har vi en kvalificeret afløser gående i eget hus. Simon Poulsen har gjort det fremragende som assistent- og transitionstræner, siden han stoppede sin aktive karriere, og det bliver ham, der kommer til at tage over som assistenttræner.

- Simon Poulsen har nogle faglige og menneskelige kvaliteter, der er helt enestående, og samtidig er han en rigtig klubmand og kulturbærer, og vi er sikre på, at han går en stor trænerfremtid i møde, siger Klaus Rasmussen.

SønderjyskE meddeler derudover, at Mohammed Hamad og Søren Frederiksen ligeledes har forlænget deres aftale til 2024.

Hamad bliver ny transitionstræner, mens Frederiksen fortsætter som scout og analytiker. 

 

 


Af Andreas Roesen

10 kommentarer

Yellowroad 16:10          
Kom til Horsens som ekstra assistent Lodberg, vi har brug for flere folk omkring truppen efter Mikkel Jespersen tog til Kolding.
Friisenfriis 16:21          
Landsholds- og Sønderjyske-legenden Simon Poulsen. Tror ikke folk glemmer kampen mod Portugal i 2012 i nærmeste fremtid.
magn6243 16:24          
Er det Søren Frederiksen aka. målræven?
Martinovic 16:29          
Ansætter en assistent inden en ny cheftræner? Vidner meget godt om en klub på afveje.
Martinovic 16:29          
Er det Søren Frederiksen aka. målræven?
Nej.
Blokvogn 16:32          
Yellowroad, hvad skal vi med Lodberg han er nu løbet af pladsen to gange Sønderjyske har viftet med flere penge, lad os finde en der tænker ACHorsens.
Yellowroad 16:37          
Det har du selvfølgelig en god pointe i, men det er vel værd at bemærke at det ikke flyder med fremtidige trænere samt assistenttræner emner, vi har indtil videre givet slip på Kortegaard og Jespersen, som vi ellers havde brugt en del tid på at lære op, desværre til andres fortjeneste ser det ud til (Kortegaard røg til fodboldefterskolen og Jespersen til KIF).

Vi kunne også rekruttere den ekstra assistent internt, Christian Hansen (vores U 19 træner) har haft en god sæson med pokaltriumf og 1. liga, måske han kan være med til at udfordre Mads Lyng og tænker også han ligger meget op af hvad JBA vil.
Søndag 25. juli