Luk

Lønstrup: Kan godt bruge en Lålå i topform

| NordicBet Liga | 1 kommentar
Lønstrup: Kan godt bruge en Lålå i topform
Foto: Claus Birch, FC Helsingør

FC Helsingør har Jonathan Lålå Nielsen til prøvetræning, og cheftræner Christian Lønstrup tror på, at angriberen kan blive aktuel for klubben i den nye sæson.

FC Helsingør har for tiden klubbens tidligere angriber Jonathan Lålå Nielsen med på træningsbanen.

Den store angriber håber på, at det kan kaste en aftale af sig, og cheftræner Christian Lønstrup er ikke afvisende for idéen, men understreger, at Lålå har lang vej til topform.

- Lålå er jo en af vores gamle drenge, og han har haft udfordringer de sidste par år på grund af skader, og derfor har vi inviteret ham herop og stillet vores faciliteter til rådighed for ham, siger Lønstrup til bold.dk.

- Han er slet ikke på 100 procent, men nok snarere på 50-60 procent og har stadig nogle udfordringer. Det er svært at sige, hvor han er om et halvt år, men hvis alt går vel, tror jeg på, at han kan få kampe for os i efteråret.

- På det her niveau, skal man være i god form, og han har jo virkelig været længe ude, så jeg bliver positivt overrasket, hvis han får minutter. Men vi ved, hvad han står for, når han er helt klar, og kommer han tæt på det, kan vi sagtens få brug for ham.

Jonathan Lålå Nielsen blev med 22 mål topscorer i 2. division Øst i sæsonen 2012/13, da han spillede for FC Helsingør.

mikkel@bold.dk


Af Mikkel Nøhr
Søndag 26. januar
Lørdag 25. januar