LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Lucas A: Anførerbindet vil være en stor ære

| Superligaen | 6 kommentarer
'Gaarde virker ikke overbevisende' - debatten i stor uenig om AaB's nye strategi
'F****** fornøjelse!' Stor AaB-forløsning efter fire kampe uden sejr
Vendsyssel tager endnu et point mod nordjysk storebror - se målene her
Langer gult kort ud til den forkerte: 'Nu må dommertrioen også komme ind i kampen'
'Jeg hader selvmål' - Klodset selvmål bringer AaB i knæ mod Vendsyssel
Lucas A: Anførerbindet vil være en stor ære
Foto: Getty Images

AaB skal have ny anfører i den nye sæson, og den rolle er den tilbagevendte kreatør Lucas Andersen klar til at tage på sig.

Til sommer stopper AaB-ikonerne Rasmus Würtz og Kasper Risgård som professionelle fodboldspillere.

Dermed mister AaB både anføreren og viceanføreren i truppen og skal på jagt efter en ny indehaver af anførerbindet.

I marts skrev 24-årige Lucas Andersen under på en femårig kontrakt med AaB efter det nuværende lejemål fra schweiziske Grasshopper, og han er åben for den rolle.

- Jeg kan sagtens se mig selv som anfører. Det er også noget, som jeg vil sætte utroligt stor pris på.

- AaB er min klub, og jeg har været her, siden jeg var ti år. At bære anførerbindet for AaB vil være en stor ære, og det er noget, som jeg håber på, om det så er nu eller ude i fremtiden, siger AaB-kreatøren.

AaB-back Jakob Ahlmann ser også den dribleglade offensivspiller som en af omklædningsrummets markante personer, når det kommer til ansvar.

- Jeg synes, at Lucas har taget lederegenskaberne til sig og har taget et stort ansvar, siden han kom tilbage. Han er klart en mulighed, men det er noget, som vi alle skal løfte sammen, siger Jakob Ahlmann.

AaB har de seneste mange år udvalgt anførere, der har hjemme i forsvaret eller på den centrale midtbane, men positionen på banen er ikke vigtig, lyder det fra holdets træner.

- Det skal ikke være det, der er afgørende. Det er personlighed, udtryk og lederskabsevner, der skal afgøre det, siger træner Jacob Friis.

Der træffes dog ikke et valg om den nye anfører foreløbigt.

- Den er fuldstændig åben. Vi har vendt det og kigger lidt langsigtet. Vi har muligheder i den nuværende trup, og så kommer det helt an på, hvordan transfervinduet går, siger træneren.

Onsdag spillede AaB 1-1 mod Vendsyssel på Aalborg Portland Park. Her stod Lucas Andersen for nordjydernes mål.

/ritzau/

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

6 kommentarer

Pantic 21:29          
Den mand virker på ingen måde som anfører materiale. Der er dog kommet en ny tendens der, at de mest talentfulde spillere (offensivt) oftere og oftere får anførerbindet.
Hynkjii 22:37          
Han skal droppe dine humørsvingninger som påvirker hans spil før det går an. Tænker ahlmann bør stå foran. Synes der er for lidt lyd og vildskab på okore.
Landstræner 23:03          
Okore nævnt under overskriften "anfører". Lad os straks få skudt den ballon ned. Okore skal aldrig være anfører for AaB. Punktum.

Ser pt. følgende kandidater i truppen (erkender, der ikke er nogen oplagte iblandt): Abildgaard, Ahlmann og Lucas Andersen.

Håber AaB finder en ny Würtz i næste transfervindue. Sådan en spiller er helt uundværlig for AaB´s unge drenge.
alexis 23:30          
Så skal han vidst låne et bind fra u15 holdet ;)
Walter White 09:02          
Det må klart være Ahlmann som anfører.

Lucas Andersen er ikke i nærheden af den rette mentalitet til at blive anfører.

Så skal han da i gang med at vise det.
Altvidende 09:37          
Nej tak til Ahlmann som anføre, for tit skadet og har ikke niveauet længere. Lucas eller Abildgård må være kandidaterne i mangel af bedre. Tror Abildgård vil gøre det godt som anføre + det nok vil kunne booste hans spil at få vist den tilid.
Søndag 19. maj