AaB hentede i sommer Lucas Andersen på en et-årig lejeaftale fra Grasshoppers, og bedømt på efteråret har den disposition været en god idé.
Den hjemvendte søn har bidraget med fire mål og tre oplæg i sine 14 kampe, hvorfor AaB allerede nu melder sig klar til at købe ham fri.
Meldingen glæder Lucas Andersen, som er indstillet på at gå i dialog med sportsdirektør Allan Gaarde.
- Jeg er meget åben over for det, og det er bestemt en mulighed for mig at blive her. Jeg har været mega glad for at komme tilbage, og jeg har fået alt det, jeg søgte, da jeg vendte tilbage fra udlandet, siger han til Nordjyske.
Den 24-årige offensivprofil siger videre, at han håber på at have en afklaring inden Superliga-start i februar.


AaB
Grasshoppers
3F Superliga
Super League































