Luk

Luis Enrique: Alle trænere beundrer Morata

| EM | 3 kommentarer

Luis Enrique tror fortsat på Alvaro Morata, fordi angriberen kom på tavlen mod Kroatien, selvom han brændte chancer på stribe. Han mener, at alle trænere beundrer Morata.

Luis Enrique går ikke meget op i, hvad de spanske medier mener. Siden første kamp ved sluturunde har Alvaro Morata været offer for stor kritik, men Enrique har ikke tøvet med at starte ham i angrebet.

I mandagens vilde 5-3-sejr over Kroatien brændte Juventus-angriberen igen chancer på samlebånd, men han kom dog også på tavlen med en flot scoring i den forlængede spilletid.

Det får Enrique til at rose ham efter opgøret. 

- Jeg tror ikke, der er en eneste træner, der ikke beundrer og værdsætter en spiller som Alvaro Morata.

- Han dominerer afleveringsspillet, han scorer mål, og han er fysisk stærk. Vi må værdsætte, at vi har en angriber som ham i den spanske trup, siger Enrique til UEFA.

Med mandagens sejr skal Spanien spille kvartfinale på ved EM på fredag. 

 



 


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 22. oktober