Luis Suarez slutter sig fredag til sine holdkammerater, efter han for et par uger siden testede positiv for coronavirus.
Atletico Madrid har måttet undvære angriber Luis Suarez i de seneste fire kampe på grund af coronasmitte, men nu er den 33-årige angriber klar igen.
Suarez er nemlig fri for coronavirus og har testet negativ, og derfor slutter han sig fredag til sine holdkammerater.
Det oplyser Atletico Madrid på sin hjemmeside.
Dermed er Suarez i spil til weekendens opgør mod Valladolid på lørdag. Uruguayaneren har scoret fem gange i ni kampe i sæsonens løb.
— Atlético de Madrid (@atletienglish) December 3, 2020
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.