Barcelona står over for store ændringer, efter 8-2-nederlaget til Bayern München i Champions League-kvartfinalen sendte chokbølger igennem den traditionsrige klub.
Ronald Koeman er ny cheftræner i klubben, og flere spillere skal ifølge rygtebørsen også erstattes, før den nye sæson begynder.
En af de spillere er eftersigende Luis Suarez, der har hørt om rygterne, men han har endnu ikke hørt noget fra klubben eller Ronald Koeman.
- Der har været snak om nogle navne, som præsidenten vil ændre på, men der er ingen, som har fortalt, at de vil af med mig. Hvis det er klubbens ønske, så vil det være på sin plads, at den ansvarshavende taler direkte til mig, siger han ifølge spanske AS.
- Jeg vil også det bedste for klubben, og min tanke er, at jeg fortsætter, medmindre klubben mener, at jeg kan undværes. Jeg har ikke noget problem med at tale med dem, der bestemmer. Men Koeman? Ham har jeg ikke talt med endnu, fortæller han.
- Jeg vil også acceptere en rolle som indskifter, som jeg også har gjort tidligere i min karriere. Konkurrencen er altid stor, og hvis træneren mener, at jeg skal starte fra bænken, så har jeg ikke noget problem med det. Jeg kan stadig bidrage med en del, uddyber han.
Luis Suarez har spillet 283 kampe for Barcelona, hvor han har bidraget med 198 mål og 109 målgivende afleveringer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Barcelona
La Liga

































