Infoboks
Romelu Lukaku og hans agent, Federico Pasterello, lader ikke til at være helt enige om kommunikationen om Chelsea-angriberens fremtidssituation.
Romelu Lukakus agent, Federico Pasterello, var torsdag ude i la Repubblica og fortælle, at han skulle snakke med de nye Chelsea-ejere om sin klients situation i klubben.
Han fortalte, at de nye ejere naturligvis først skulle på plads, samtidig med, at Lukaku havde en sæson at spille færdig for Chelsea, men alligevel kom han ind på nogle af de mulige destinationer for den belgiske bomber.
Således skulle AC Milan og Inter stå klar i kulissen, selvom man ikke kan starte forhandlinger med dem endnu.
- Men vi kan ikke tænke på forhandlinger. Chelsea er i gang med diskussioner om overdragelse af klubben, vi kender ikke de nye ejere, og slet ikke om vi kan åbne samtaler med Inter eller AC Milan. Vi er nødt til at vente, sagde Pasterello.
Videre erkendte agenten, at der har været problemer med Lukaku i Chelsea.
- Jeg diskuterer ikke de taktiske valg, men det er tydeligt, at der har været problemer.
Lørdag spiller Chelsea FA Cup-finale mod Liverpool, hvor Lukaku nok håber på at starte på banen, og måske derfor har han fredag så været ude for at gå i rette med sin agent.
Den store angriber skriver således på sin Instagram i en historie, at han har holdt sin mund lukket om fremtiden bevidst, og at der ikke var nogen andre end ham, der skulle tale for ham.
- Aldrig nogensinde vil jeg lade nogen tale for mig...
- Jeg holdt min mund lukket og fokuserede på at hjælpe holdet og slutte sæsonen på den bedst tænkelige måde.
- Så hvis nogen derude prøver at sige noget om mig eller klubben... Ikke i mit navn. RL, slutter beskeden fra Lukaku.
Den tidligere Inter- og Manchester United-spids fylder fredag 29 år.
3 kommentarer
Ja, det skriver jeg, fordi der jævnligt er røster fremme om kvaliteten af netop dén (journalistikken), inkl. min egen (røst).
Men så skal der nu også lyde ros, når der er anledning til det ...