Luk

Lukaku: Jeg er en dræbermaskine på banen

| EM | 7 kommentarer

Romelu Lukaku mener, at han er en dræbermaskine på banen, og derfor skal han nok få scoret sit landsholdsmål nummer 50.

Romelu Lukaku scorede mandag sit mål nummer 49 for det belgiske landshold og udbyggede på den måde sin egen rekord.

Næste mål er 50 scoringer for sit land, men det tager han forholdsvis stille og roligt.

- Jeg skal nok nå det mål nummer 50. Jeg må sige, at jeg var mere optaget af at nå de 30, da jeg kunne tangere rekorden, siger han ifølge goal.com.

- Jeg drømmer ikke om de 50. Det gør jeg virkelig ikke. Jeg er meget afslappet. Når jeg er på banen, er jeg en dræbermaskine, men ikke når jeg er uden for den.

Belgien bankede mandag Skotland med 4-0 i en kamp, hvor blandt andre Kevin De Bruyne var helt ustyrlig.

Indsatsen i sejren giver Romelu Lukaku stor tro på sit landsholds evner.

- Jeg var glad for mit mål. Hvis vi kan spille sådan her, er vi dødsens – det bedste hold i verden på kontraangreb, siger Romelu Lukaku.

Belgien har vundet alle seks kampe hidtil i EM-kvalifikationen. I næste runde venter bundproppen San Marino, som ikke har scoret et eneste mål endnu, mens 28 er blevet lukket ind.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

7 kommentarer

bruger 172279 10:57          
Ikke utilbørlig til at give ham ret. Da han spillede for MU dræbte han fx glæden ved at se en go´ fodboldkamp.
miks 11:13          
Maskine er han, hvis man kan lide den slags typer
FC Toiletrens 11:21          
Et monster på banen! - En skam at han spildte sit talent ved at tage til Man Utd som efterhånden er kendte for at ødelægge gode spillere.

Lukaku
Veron
Mkhitaryan
Di Maria
Alexis Sanchez
Wilfried Zaha
D.B.R. © 11:22          
Wilfried Zaha

Ødelagde United ham ved at udleje ham?
Glory glory united 12:15          
Toiletrens

Skrub lige lokummet, nu hvor du har fået brækket dig.
proege 13:52          
Glory United:
Det er da ikke ligefrem fordi man kan sige United har fremmet nogens karriere i lang tid, så helt bræk er det vel trods alt ikke.
Hvor meget fortjeneste laver de på de afgange de har, af de spillere man tidligere købte?
Slettet(220030191409) 15:19          
Det er da ikke ligefrem fordi man kan sige United har fremmet nogens karriere i lang tid, så helt bræk er det vel trods alt ikke.
Hvor meget fortjeneste laver de på de afgange de har, af de spillere man tidligere købte?
Det er skisme også synd for spillerne, at de ikke bare kan skrive under med United og så vælter pokalerne ind af sig selv.
Økonomisk set kan man som United spiller vel ikke opnå bedre løn, tvivler på at f.eks Lukaku havde fået den løn han nu tjener i Inter, hvis han var kommet dertil direkte fra Everton og sportsligt har han gjort det fint og har nu landet en god deal med Inter, så jo vil kalde det pænt fremmende i Lukaku´s tilfælde.
Fredag 20. september