Luk

Lumb efter nyt ACH-nederlag: Ikke Dals skyld

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - AC Horsens 2-1
Superligaen Grundspil
5' 1-0 Jesper Lindstrøm
45' 2-0 Simon Hedlund
90' 2-1 Michael Lumb

Michael Lumb mener ikke, at man kan klandre den nye Horsens-træner Jonas Dal for holdets dårlige start på den nye sæson.

AC Horsens tabte igen, da de søndag eftermiddag var på besøg i Brøndby. Holdet har dermed tabt de første tre kampe i Superligaen under den nye træner Jonas Dal.

Horsens-backen Michael Lumb mener dog ikke, at Jonas Dal har ansvaret for holdets dårlige sæsonstart.

Det fortalte han Canal 9 efter kampen.

- Der er kommet nogle nye ideer, men alt andet lige er det ikke hans skyld, at vi lukker de mål ind vi gør, siger han og uddyber:

- Vi prøver at køre nogle ting ind i vores spil , som vi måske ikke har været vant til tidligere, men det er ikke en undskyldning for, at vi er kommet så dårligt fra start og har indkasseret så mange mål. Det er ikke godt nok.

Michael Lumb mener dog ikke, at Horsens var langt fra point i dagens kamp mod Brøndby.

- Jeg synes egentlig vi spiller fint op med Brøndby, men vi lukker for simple mål ind, og det har kendetegnet de tre første kampe nu. Og så er det svært at vinde fodboldkampe. Vi vil gerne have nogle point på kontoen hurtigst muligt.

Horsens' næste mulighed for at få point er på næste søndag mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Nielsen
Mandag 26. oktober