Luk

Lumb: Har klaret FCK og FCM - nu tager vi BIF

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Midtjylland - AC Horsens 0-1
Superligaen Grundspil
36' 0-1 Louka Prip

AC Horsens-back Michael Lumb er ovenud tilfreds med sejren over FC Midtjylland, og nu rettet han sigtekornet mod Brøndby i den sidste grundspilsrunde.

AC Horsens leverede en sensation i Herning, da det blev til en 1-0-sejr over FC Midtjylland efter en solid præstation af Bo Henriksens tropper.

Michael Lumb er rigtig glad for sejren, og nu vil han have et godt resultat mod Brøndby.

- Det betyder rigtig meget, ligesom sejren i Parken. Man kan se på stillingen, at man rykker i tabellen, hver eneste gang man får point. Nu har vi fået to sejre i træk imod de to tophold, så vi rykker lige i øjeblikket, siger Lumb til Eurosport 2.

- Vi går selvfølgelig efter at slutte så højt som muligt og skrabe så mange point sammen, inden vi rammer nedrykningsspillet.

- Jo flere point, vi skraber sammen inden, jo bedre forudsætninger har vi, når vi rammer de her kampe. Nu har vi taget FCK ude, FCM ude og nu håber vi også, vi kan tage Brøndby hjemme.

AC Horsens ligger nummer ni i 3F Superligaen og møder som nævnt Brøndby hjemme i sidste grundspilsrunde næste søndag.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Sara Margren

1 kommentar

InfoMinisteren 10:36          
Det skal nok blive en sjov kamp!
Søndag 5. juli