FC Vestsjællands Michael Lumb var i december gennem en knæoperation, som umiddelbart forløb som den skulle. I løbet af foråret fik Lumb dog igen problemer, så han måtte spille på piller for at komme gennem kampene.
En sommerferie har ikke hjulpet på Lumbs knæ, og derfor er han ikke startet op med holdkammeraterne. Han har i stedet været gennem en række undersøgelser og nu står det så klart, at han igen skal opereres.
- Michael er blevet scannet og undersøgt på kryds og tværs af forskellige specialister, og dommen lyder nu på endnu en operativ oprensning af knæet, fjernelse af arvæv fra tidligere, og en genoptræning på ny, skriver FCV på klubbens hjemmeside.
Lumb opereres allerede mandag, og han ventes klar igen i løbet af efterårssæsonen.



FC Vestsjælland
3F Superliga






























