Luk

Luxembourg ville fiske VB-talent som 16-årig

| 1. Division | 10 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 3,00 3,45 2,40
Oddset 3,05 3,40 2,35
bet365 2,87 3,50 2,30

Allerede som 16-årig blev Magnus Clemmensen tilbudt debut på Luxembourgs landshold, men han takkede nej.

Vejle fik i oktober tilgang af midtbanespilleren Magnus Clemmensen. Den 19-årige spiller huserer indtil videre mest på klubbens U19-hold, men han træner flere gange ugentligt med førsteholdet.

Inden skiftet til Vejle var Clemmensen, der har pas fra både Danmark og Luxembourg, i Leverkusen, og i tiden her fik han faktisk tilbudt en plads på Luxembourgs A-ladshold.

- Da jeg lige var begyndt i Leverkusen som 16-årig, ville Luxembourg have mig på deres A-landshold i en kamp, hvor jeg skulle skiftes ind. Jeg mener, at det var op til kampe mod Italien og Malta. Efter nøje overvejelser med min far, takkede vi nej, siger Clemmensen til klubbens hjemmeside.

- Det var et specielt tilbud at få, for jeg var ikke ret gammel og slet ikke så høj, som jeg er den dag i dag.

I Vejle fortæller sportschef Steen Thychosen at man ser en stor fremtid for midtbanespilleren, der udover U19-kampe også spiller på Vejles hold i reserveligaen.


Af Jesper Helmin

10 kommentarer

Swanny 07:57          
Det var et specielt tilbud at få, for jeg var ikke ret gammel og slet ikke så høj, som jeg er den dag i dag.
Vigtig viden eller ligegyldig info??

Edit: Egentlig ret usympatisk af Luxembourg at prøve at låse en så ung spiller ved at lade ham indskifte i en kamp.
parma 08:05          
Egentlig ret usympatisk af Luxembourg at prøve at låse en så ung spiller ved at lade ham indskifte i en kamp.
Ja, slemt af dem at kalde en spiller fra Luxembourg op på deres landsholde da han kan spiller for 2 landshold, det ville andre landshold aldrig gøre...
Swanny 08:13          
Det er jo ikke det, jeg siger. Havde manden været 22 år på daværende tidspunkt, var der naturligvis intet problem. Nu var han 16 år, og valgte heldigvis at se tiden an. Hvor tit har Danmark udtaget en 16 årig blot for at låse ham og (måske) bruge ham i fremtiden?? Pierre Emile blev i hvert fald ikke udtaget som 16 årig. Jannik Vestergaard heller ikke.
parma 08:21          
Er de gamle nok til at blive solgt og skrive million kontrakter når de er 16 år så er det nok også gamle nok til at vælge landshold.
Angående Jeg er sikker på at Morten Olsen har snakkket, en hel del, med Pierre Emile før han kom på landsholdet.
brpe0309 08:56          
Nu er der jo en grund til at det kun er A-landsholdskampe der låser en spiller til en nationalitet. En spiller på 16 år skal da ikke sættes i det dilemma. Luxembourg kunne jo have tilbudt ham U-landskampe og give ham lov til at vælge når han er blevet myndig, lidt ligesom DK gør med ham der Gonzales J.
SotD 10:56          
Selvfølgelig er det ikke usympatisk. For Luxembourg er en spiller der huserer i Leverkusen et UNIKT talent, som da bare skal hives op. Det er vel i virkeligheden de færreste af de voksne spillere fra Luxembourg som kunne følge med på Leverkusens U19 hold, og hvis en 16-årig kan, så er det da bare om at få ham op.

Selvom han spiller for Vejles U19 hold, så havde han da med stor sandsynlighed allerede fået 10 landskampe for Luxembourg med sandsynligvis mange flere i vente.

Chris Philipps fik debut som 17-årig da han spillede for Metz reservehold. Det gør han vel egentlig stadigvæk. Han er 20 år nu og har spillet 20 landskampe.

Christopher Martins er 17 år og spiller for Lyon B, han har fået 4 landskampe.

Dwayn Holter spiller for Greuther Fürths reservehold (eller er reserve for reserveholdet). Han fik debut som 18-årig og har to landskampe nu som 19-årig.

Man gav Lars Gerson debut i 2008, da han var 18 år. Han spillede i den næstbedste norske række på det tidspunkt, og han er nordmand. Han har fået 41 landskampe og har nærmest været fast mand siden. Der er intet der tyder på, at Luxembourg bare låser spillere for så aldrig at bruge dem igen. De talenter der spiller i udenlandske klubber, hvad end det så er Danmark, Tyskland eller Bulgarien, de er SÅ meget større talenter end dem der spiller hjemme i Luxembourg, så det giver ingen mening IKKE at tage dem op, når man har muligheden. Alligevel er der intet der tyder på, at en eneste af deres landsholdsspillere nogensinde ville have fået debut for deres anden nation, undtagelsen er måske Mario Mutsch, som måske kunne have fået 2-3 landskampe for Schweiz, han har så i stedet for fået 76 kampe for Luxembourg, en stor del af dem som anfører og han løber langsomt imod rekorden for flest landskampe, hvilket han nok skal nå, da han kun er 30. 99 landskampe skal han nå.
SotD 10:59          
Det er jo ikke det, jeg siger. Havde manden været 22 år på daværende tidspunkt, var der naturligvis intet problem. Nu var han 16 år, og valgte heldigvis at se tiden an. Hvor tit har Danmark udtaget en 16 årig blot for at låse ham og (måske) bruge ham i fremtiden?? Pierre Emile blev i hvert fald ikke udtaget som 16 årig. Jannik Vestergaard heller ikke.
Nu var truslen heller ikke så stor, da det var hhv. Tyskland og Frankrig vi var oppe imod. Havde de derimod meldt ud at de var i tvivl, og de kom fra Bosnien og Makedonien, så tror jeg måske man havde valgt at låse dem. Jores Okore blev da i hvert fald låst i en relativt tidlig alder.
Lørdag 28. november
Fredag 27. november