Luk

Lyngby-assistent: God chance for avancement

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

OB - Lyngby
Superligaen Grundspil (03/02)
Bet25 1,53 4,30 6,00
Oddset 1,55 4,20 6,00

Thomas Nørgaard anerkender, at Bangor City er et fint hold, men at 'De Kongeblå' skal være i stand til at avancere over to kampe i EL-kvalen.

Lyngby indleder allerede den nye sæson i morgen aften, når walisiske Bangor City gæster Lyngby Stadion i kvalifikationen til Europa League.

Klubbens assistenttræner Thomas Nørgaard var i forrige uge et smut i Wales for at se nærmere på den kommende modstander, og han understreger at Lyngby generelt har fint styr på Bangor City.

- De er et fint hold. De har lige fået en ny træner, en ung gut, så det er relativt nyt for dem med opstart i starten af juni måned. Ellers er det en gruppe spillere med en rimelig stor portion erfaring på forskellige niveauer, lige fra Championship til de lavere rækker.

- De vil gerne spille i bagrum og med lange bolde, så de spiller efter de klassiske engelske dyder kan man sige.

- Jeg ser dem i deres sidste testkamp, hvor de møder et udvalgt walisisk hold. Jeg har prøvet ikke at hive for meget ud af den kamp, for jeg synes simpelthen ikke modstanden var prangende, siger Nørgaard til bold.dk.

Bangor City har dog en række spillere som måske vil få en klokke til at ringe hos det danske fodboldpublikum.

- De har blandt andet Gary Taylor-Fletcher, som har spillet omkring 500 kampe i engelsk ligaregi, og en Daniel Nardiello som er uddannet på Manchester Uniteds akademi samt Dean Rittenberg med en fortid i Blackburn.

Trods flere velkendte navne mener Thomas Nørgaard dog at Lyngby besidder nok kvalitet til at besejre waliserne i morgen aften - også gerne mere end 1-0, som 'De Kongeblå' blev så kendte for i den netop overståede Superligasæson.

- Men samtidig må jeg sige, at det også er et hold hvor vi står med gode chancer for at avancere til næste runde, hvis vi ligner os selv og leverer en ordentlig præstation.

- Lige nu er fokus på at præstere ordentligt i morgen. Så må vi se hvilket udgangspunkt vi tager med os til Wales. Vi skal have respekt for modstanderen, men når det er sagt, så skal vi ud og jage det bedst mulige resultat, siger han til bold.dk.

Morgendagens kamp på Lyngby Stadion fløjtes igang kl. 18.30, mens der er returopgør i Wales næste torsdag.

bold@bold.dk.

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Kenneth Hansen
Fredag 22. januar