Kevin Tshiembe kan blive Lyngbys næste store salg, vurderer cheftræner Carit Falch.
Lyngby er inde i en glimrende periode, og senest blev det til en 2-0-sejr over de danske mestre fra FC Midtjylland.
Én af grundene til Lyngbys succes er forsvarsprofilen Kevin Tshiembe, der ifølge cheftræner Carit Falch er hurtig, dygtig på bolden, har en god fysisk og en enorm springkraft.
Det fortæller han til B.T. og spår, at den 23-årige midtstopper kan blive klubbens næste store salg.
- Alt det gør, at han har et voldsomt stort potentiale. For mig at se kan Kevin blive det næste store salg i Lyngby, for han har alt, der skal til. Han har internationalt snit, og hans niveau er så højt, at det kan man ikke undgå at lægge mærke til, siger Carit Falch til B.T.
Kevin Tshiembe har i denne sæson spillet 11 kampe i 3F Superligaen samt tre i Sydbank Pokalen.
Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje
9 kommentarer
Det er vel ok af en 23 årig.
Han spiller pt på et sindssygt højt niveau.
Han er solgt til sommer hvis han fortsætter.
Sikke en nedladende tone fra morgenstunden... der står et stort salg for Lyngby, hvis du ellers læser hvad der står... men mon ikke der er et marked for forsvarsspillere, der formår at neutralisere angribere fra toppen af SL, som feks. FCM og FCK over de sidste par uger.
Tsiembe har været rigtig stærk på det seneste og spidskompetencer, der ikke kan trænes, som naturlig speed hos en forsvarsspiller, er altid efterspurgt..
Spøg til side. Et kæmpe salg er (nødvendigvis) ikke et 3 cifret mio beløb, men et to cifret mio beløb vil være fint for Lyngby. Og selvfølgelig skal han afsted, hvis han få muligheden for at komme til en god klub i udlandet fx. Holland, Belgien eller måske Tyskland.
OB eller Aab? Hmm... så giver det nok mere mening for Tsiembe at fortsætte i Lyngby. Det er jo heller ikke helt usandsynligt, at én af de to klubber spiller i 1. division efter ferien og Lyngby fortsat er i Superligaen ;-)