Lyngby offentliggjorde lørdag, at klubben har forlænget aftalen med den 19-årige offensivspiller Ertugrul Teksen, som i efteråret fik et indhop mod FC Nordsjælland.
Teksen skal dog ikke regne med at gå direkte ind i startopstillingen hos Christian Nielsen og co., for der venter masser af arbejde for den unge angriber, siger Lyngby-sportschefen Birger Jørgensen.
- Det er strategisk vigtigt for os, at vi har unge sultne spillere klar i de næste rækker, og vi tror på, at der er et stort potentiale i Ertugrul, og det vil vi gerne være med til at forløse, siger sportschefen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Han har en god teknik og et solidt spark, og han har vist, han kan lave mål, hvorfor vi tror på, der er gode forudsætninger for, at der ligger en Superliga-spiller gemt i ham, hvis han bliver ved med at lægge på.
- Dermed ikke sagt, at han går direkte ind i startopstillingen, da der venter masser af hårdt arbejde, og det ved Ertugrul også godt selv, men han er hurtigt blevet en profil på U19-holdet, og nu skal han tage næste skridt til førsteholdet.
Teksens nye aftale med Lyngby løber til udgangen af 2020.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga
































