LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Lyngby forlænger med 18-årigt stortalent

| Danmark | 0 kommentarer
Lyngby forlænger med 18-årigt stortalent
Foto: Getty Images
Lyngby Boldklub er blevet enig med den 18-årige offensivspiller Emilio Simonsen om at forlænge samarbejdet til 2021.

18-årige Emilio Simonsen har fået spilletid i Lyngby Boldklubs seneste tre kampe, og han bliver nu belønnet for den fine periode på klubbens førstehold.

Han har således underskrevet en kontraktforlængelse, der potentielt set kan holde ham i Lyngby helt frem til sommeren 2021.

- Vi er rigtigt glade for, ar vi og Emilio hurtigt har fundet fælles fodslag og forlænget kontrakten, siger cheftræner Thomas Nørgaard til klubbens hjemmeside.

- Emilio er en rigtig talentfuld spiller, der på ungdomsniveau altid har været en kampafgørende spiller, og jeg synes allerede nu, vi ser tegn på, at han er ved at tage sin stil og sin kvalitet op på seniorniveau.

- Emilio er en intelligent spiller, der opfatter tingene hurtigt og forstår hvor på banen, han skal positionere sig. Og som vi allerede har set i Superligaen, så er han teknisk rigtig dygtig – hans touch på kuglen er rigtig godt, og hans tyngdepunkt gør, at han som regel kan vende af, uden modstanderen kan følge med, siger Nørgaard.

Emilio Simonsen fik seniordebut i opgøret mod Hobro IK, hvor han sågar startede inde. Siden da har han fået to indhop.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 21. februar