Luk

Lyngby henter Kasper Enghardt

| Superligaen | 16 kommentarer
Bekræftet: Randers lejer tidligere Man Utd-talent – Se ham bombe for Uniteds U19 her
Lyngby henter Kasper Enghardt
Foto: Lyngby Boldklub

Lyngby har ifølge bold.dk’s oplysninger sikret sig forstærkning til defensiven, da den tidligere Randers FC-spiller Kasper Enghardt kommer til klubben.

Oprykkerne fra Lyngby Boldklub har sikret forstærkning frem mod den nye sæson i Superligaen i form af Kasper Enghardt.

Forsvarsspilleren, som også kan spille på midtbanen, forlod Randers FC ved kontraktudløb denne sommer og rykker ifølge bold.dk’s oplysninger til Lyngby Boldklub.

27-årige Enghardt, der har en fortid som anfører i FC Helsingør, bringer værdifuld erfaring til Lyngbys unge mandskab. 

Kasper Enghardt har de seneste tre sæsoner spillet i Superligaen for Randers FC, hvor det i alt blev til 84 Superliga-kampe for klubben.

Den teknisk stærke forsvarsspiller var på plads på stadion, da Lyngby onsdag spillede træningskamp mod FC Helsingør, og klubben præsenterer ifølge bold.dk’s oplysninger tilgangen inden længe.

Opdatering kl. 19.20: Lyngby har bekræftet handlen.


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 23. juli