Luk

Lyngby-kaptajn: AaB skilte os ad til tider

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

AaB - Lyngby 4-0
Superligaen Nedrykningsspil
11' 1-0 Lucas Andersen
45' 2-0 Tom van Weert
80' 3-0 Tim Prica
88' 4-0 Tim Prica

Lyngby-anfører Kasper Enghardt erkender, at det ikke var godt fredag, hvor holdet blev skilt ad til tider af AaB, der vandt kampen 4-0. 

Lyngby så i starten af foråret ud som et hold, der var i gang med et mirakuløst comeback efter et en rædderlig efterårssæson. 

Holdet har dog tabt de tre seneste kampe i 3F Superligaen, hvilket igen har bragt holdet i overhængende nedrykningsfare.

Særligt fredag så det alarmerende ud, da holdet tabte med hele 0-4 på udebane mod AaB, og det var langt fra godt nok, erkender anfører Kasper Enghardt.

- Energien manglede i første halvleg. Det var ikke det Lyngby-hold, vi gerne vil se eller det, vi har vist tidligere i sæsonen. Vi blev skilt ad til tider, siger han til bold.dk.

Er den bølge, I red på, ved at forsvinde?

- Det håber jeg ikke. Vi skal i hvert fald finde den frem igen. Vi har stadig en masse tro på det, men det er et lille hak i tuden, at vi ikke har vundet de sidste tre kampe.

Næste runde kan Lyngby rykke ned, hvis de taber hjemme mod AC Horsens, og de øvrige resultater går imod dem. 

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Andreas Roesen
Onsdag 12. maj