Luk

Lyngby-kaptajn: Kunne have stukket kniven ind

| Op/nedrykningsspil | 0 kommentarer
Lyngby-kaptajn: Kunne have stukket kniven ind
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Martin Ørnskov savnede flere mål fra Lyngby og understreger, at de kongeblå skal fremad i returkampen.

Det var en vis mængde mistro blandt Lyngbys fans efter dagens 2-1-sejr over Vendsyssel efter 90 minutter, hvor hjemmeholdet også brændte et straffespark, to direktører og flere andre muligheder.

Kaptajn Martin Ørnskov har det blandet.

- Vi er lykkelig for at have vundet, men vi er også lidt grådige og ville gerne have haft mere. Jeg vil lyve, hvis jeg sagde andet, siger Ørnskov til bold.dk og fortsætter:

- Vi skulle lige bruge lidt tid på at vænne også et helt andet hold, end dem vi har mødt i 1. division, men da det var rettet til, så det fornuftigt ud, og vi kunne have stukket kniven ind. Men de havde en dygtig målmand, og vi manglede den sidste skarphed.

Lyngby-profilen ser frem mod søndag og understreger, at det ikke nytter at parkere bussen i Hjørring.

- Opskriften skal ikke være, at vi skal ud og forsvare noget. Det har vi ikke holdet til. Men vi vil gerne slå mange kontraer som i anden halvleg, og vi ved, at ét mål mere vil gøre meget ondt på dem, siger Ørnskov.

Lyngby har scoret i samtlige sine 15 kampe i 2019.


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september