2020-12-29 16:39:21

Lyngby-midt forlænger lejeophold i 1. division

Lyngby-midtbanespilleren Magnus Westergaard forlænger sit lejeophold hos Hvidovre, så han også i forårssæsonen skal spille 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer blev 22-årige Magnus Westergaard udlejet fra Lyngby til Hvidovre i 1. division, og her er det blevet til rigeligt med optrædener for den unge midtbanespiller.

Derfor har parterne tirsdag besluttet at forlænge lejeopholdet, så det også gælder for forårssæsonen.

Det oplyser Lyngby på sin hjemmeside, hvor talentchef Nicas Kjeldsen fortæller om aftalen:

- Magnus er i gang med et fint forløb hos Hvidovre, hvor han trives og udvikler sig rigtigt godt, ligesom han har en stor andel i, at Hvidovre har bevæget sig markant væk fra nedrykningspladserne i 1. Division, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lyngby-midt forlænger lejeophold i 1. division
Foto: Hvidovre IF

- Vi er derfor blevet enige om, at det er en god investering for Lyngby Boldklub, at Magnus fortsætter sin udvikling hos Hvidovre IF resten af sæsonen, og til sommer kommer hjem og kan træde ind på Lyngbys førstehold igen – stærkere og med mere erfaring.

Westergaard har spillet 13 kampe for Hvidovre og bidraget med tre mål og et oplæg. Hans kontrakt med Lyngby udløber i sommeren 2022.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce